KOMMUNALVALGET NOVEMBER 2001

Det var en glædens dag tirsdag den 20. november 2001, da det stod klart, at Liste T havde mistet deres flertal i Dragør Kommunalbestyrelse.

Det er ligeledes glædeligt, at de 4 oppositionspartier har kunnet finde sammen om en konstituering med et fælles politisk grundlag. Det tog lang tid, at finde frem til hvem der skulle være borgmester, men jeg er tilfreds med valget af Asger Larsen som Dragørs nye borgmester. Som Venstremand havde jeg selvfølgelig gerne set en Venstreborgmester, men nu har Dragør fået en borgmester med en solid kommunalpolitisk erfaring, hvilket især i denne situation er meget vigtig.

Der er mange ting der bør laves om i Dragør. Liste T faldt på deres manglende respekt for borgerne, og en "vi alene vide mentalitet", som førte til fatale sager for Liste T. Borgmesterens personlige valgnederlag, tyder også på, at hendes ledelsesstil og attitude ikke var det Dragørs borgere ønskede, men hun havde chancen i 8 år.

Jeg ser frem til 4 spændende år for den nye kommunalbestyrelse i Dragør, og kan ikke lade være med at drage parceller til den nye VK regering landet har fået. Her vil der også ske en masse nye spændende og tiltrængte ændringer, som helt sikkert vil gå hånd i hånd med den udvikling som Dragør nu går i møde.

Efter 8 interessante år i kommunalbestyrelsen, valgte jeg, ikke at stille op til kommunalvalget denne gang, men jeg vil ivrigt følge med på sidelinen. Som medlem af Venstre vil jeg søge den indflydelse jeg kan få, og hvem ved, alting forandrer sig, måske stiller jeg op til kommunalvalget igen om 4 år?

Jeg vil gerne sige tak for den tillid vælgerne har vist mig, samt for den positive opbakning jeg har fået gennem årerne fra mange borgere i Dragør.

Per Faldborg Olesen

December 2001