Roskilde Lufthavn - G1000 cockpit - Cessna 182 - Lake Tahoe
Drop Down Menu

FLYVNING I USA
Siden jeg i 1980 fik mit FAA comercial IR certificat i USA, har jeg benyttet mig af kendskabet til flyvning i USA, til at tage derover med venner og bekendte, hvor jeg har haft nogle fantastiske flyveoplevelser. Det har primært været i den sydvestlige del af USA jeg har fløjet, men både områderne omkring Seattle, Chicago og New York har jeg prøvet at flyve i. Min tur til USA i 2006 gik dog til Florida, hvor jeg blev checket ud på G1000 i en dejlig ny C182. Herefter fløj vi rundt på øerne i Bahamas.

Som nævnt er det især i Californien, Nevada, Arizona og lidt i Colorado og Utah jeg har fløjet. For det første er vejret for det meste rigtig godt for VFR flyvning og for det andet er der utrolig smukt, så det er helt klar et område i USA jeg kan anbefale at besøge. Desuden er der mange steder man kan leje fly til en meget billig pris samt utrolig mange spændende flypladser at besøge.

I menuen er der henvisninger til mine forskellige ture, hvor du kan se billeder og læse mere om hver enkel tur jeg har haft til USA.

Udover dette har jeg lavet en side med en checkliste og med mange informationer om, hvordan man skal bære sig ad med at flyve i USA som privatpilot.


Opdateret d. 8.10.2017